by

Hypnose – hvad er det?

Hypnose er et særdeles nyttigt og behændigt redskab for terapeuter, som ønsker at hjælpe deres klienter til at skabe hurtig go synlig forandring i deres liv. Hypnose er især udbredt i forhold til livsstils ændringer, for eksempel et rygestop eller et varigt vægttab, og anvendes også til at booste selvværd og selvtillid hos mennesker, som ønsker at forbedre deres tilværelse.

Hvordan føles hypnose?

Når du befinder dig i den lette trance, som du gør under hypnose, vil du opleve din tilstand som fokuseret og behagelig på én og samme tid. De fleste mennesker, som har prøvet hypnose, beskriver tilstanden som skøn og drømmeagtig – lidt lige som den tilstand, vi alle er i, netop inden vi falder i dyb søvn.

Mens du er i denne tilstand, vil hypnotisøren instruere dig i en mental proces, som vil give ham eller hende adgang til dit underbevidste sind. Her fra kan hypnotisøren kommunikere direkte med din underbevidsthed, hvorfra kilden til alle vaner samt din adfærd og dine overbevisninger udspringer.

Denne kommunikation fører, i sidste ende, til en ændring i de mønstre, som har holdt dig fast i den uønskede adfærd og det negative tanke spind. Hypnotisøren vil typisk fortælle din underbevidsthed, at den indtil videre har gjort et godt stykke arbejde, med de bedste intentioner, men at det nu er på tide, at den retter sig efter nye og mere formålstjenlige instrukser, som passer bedre til dit liv lige nu.

Mellem hypnose sessionerne vil underbevidstheden arbejde videre med disse instrukser, og dermed skabe forandring indefra. Mange mennesker, som har været i hypnose, fortæller om en følelse af lettelse umiddelbart efter sessionen – en følelse, som tager til i den efterfølgende tid, og som hjælper dem med at forfølge de mål, de har sat sig.

Du kan læse mere om hypnose, og bestille tid til en indledende samtale, på https://aagaard-psykoterapi.dk/